Gå videre til indholdet ↓

Josefine om livet i USA

Josefine Bruun Meyer startede på UWC-USA i 2015 

Hvad har været dit mest uforglemmelige oplevelse?

I vores Southwest Studies uge i oktober, brugte jeg en uge i Grand Canyon. Det var helt fantastisk at få lov

til at hike hele vejen ned til Colorado river som løber på bunden af Grand Canyon, og bruge en nat dernede

før vi hikede tilbage. På vores anden nat løb vi ind i en tordenstorm, så vi måtte alle ud og stå i

tordenposition. Ikke nok at lynene slog ned omkring os, så haglede og regnede det også så vi alle endte

med at være fuldstændig gennemblødte. Men at få lov til at opleve en af verdens 7 naturlige vidundere, på

en måde som så få turister i Grand Canyon gør var vildt. Vi brugte også flere dage på ”kanten”, hvor vi

campede med de andre grupper. Det var rigtig sjovt og en rigtig god oplevelse vi havde sammen.

 

Hvilke slags aktiviteter er du involveret i?

Vi er jo involveret i en masse aktiviteter på skolen, men en af de jeg finder mest givende er det

suppekøkken jeg og en gruppe tager ud til hver uge. Her tilbereder vi et gratis frokostmåltid og så sidder vi

og snakker og spiser med gæsterne. Det er utroligt at høre nogle af de historier folk har. Udover det er jeg

også meget investeret i filmmaking, hvor vi sidste semester producerede en kortfilm og mange andre små

videoer. Efter at være kommet på UWC har jeg virkelig fået mulighed for at udvikle på mine interesser som

film og fotografi og har fået meget mere ud af mine produktioner end førhen.

 

Er UWC som du forventede da du ansøgte? Hvorfor (ikke)?

UWC er på mange måder alt hvad jeg forventede, men på samme made slet ikke hvad jeg forventede. Mest

af alt er UWC meget, meget mere end jeg forventede. Det handler ikke bare om at du får en god

uddannelse med elever fra hele verden, men om alle de oplevelser man får sammen og måden man former

sit community. En ting der slog benene væk under mig, og som stadig gør, er at noget så ekstraordinært

som at sætte sig ved et spisebord med elever fra hele verden repræsenteret bliver normen og at du på få

minutter kan få en indsigtsfuld fortælling fra en anden elev, om nyheder du ellers kun ville have set på tv.

 

Hvad er den største udfordring ved at gå på en UWC skole?

Det akademiske niveau er højt og på mange måder anderledes end I Danmark. Måden man laver opgaver

og generelt klasseundervisningen foregår anderledes, og er også mere intenst når man kun har 6 fag i IB’en.

Jeg er selv faglig, men vil stadig ikke ofre alle dagens timer på lektielæsning og studering, så det kan godt gå

hen at blive lidt af en udfordring fra tid til anden.

 

Hvad er det mest givende ved at gå på en UWC skole?

Den gruppe mennesker jeg har mødt indtil videre har været helt over skyerne. Venskaber former sig på en

helt unik måde når vi bor sammen og praktisk talt gør alt sammen. Især fordi at UWCUSA er en skole med

kun lidt over 200 elever, så du ender med at kende hver enkelt person, nogle bedre end andre. Vi er alle

væk fra vores forældre og det stabile man havde derhjemme, og alle kommer på helt bar bund, så man

ender med et helt ekstraordinært bånd. Min oplevelse er at man får et helt vildt støttende og anderledes

dybt venskab og community, i forhold til hjemme i Danmark, fordi vi alle tager lidt ekstra hånd om

hinanden. Og så er det jo helt fantastisk at tænke på at nogle af ens bedste venner kommer fra lande som

Argentina, England, Canada, Indien og mange flere steder rundt i verden.