Gå videre til indholdet ↓

Det akademiske liv

 

”Jeg ser det som den absolut vigtigste opgave for uddannelsessystemet at sikre disse kvaliteter: en driftig nysgerrighed, gåpåmod i alle situationer, ihærdighed til at opnå mål, evnen til at erkende at man har taget fejl, og vigtigst af dem alle, medmenneskelighed. ” 

Kurt Hahn, Grundlægger af UWC-bevægelsen

UWC er en international uddannelsesorganisation, som uddanner over 9.000 elever fra 155 lande, hvert år. Næsten fire tusind af disse elever gennemfører den internationale studentereksamen: International Baccalaureate Programme (IBDP), den mest anerkendte internationale studentereksamen for elever mellem 16 og 19 år.

Selvom IB’en er kernen af det akademiske liv på UWC skolerne, er en UWC-uddannelse meget mere end de krav, der stilles fra IB-programmet. Med en enorm diversitet blandt både elever og lærere på UWC-skolerne, med mennesker med forskellige nationaliteter, socioøkonomiske, kulturelle, sproglige, politiske og uddannelsesmæssige baggrunde, er det på en UWC skole nødvendigt at give plads til fortolkninger af IB programmet, så alle føler, at de kan repræsentere deres egen historie og perspektiv. IB programmet er derfor suppleret med aktiviteter, der fokuserer på globale problemer samt tilskynder eleverne til at udvikle en kritisk tankegang og mod til at engagere sig i de udfordringer, verden står overfor i dag.  

The International Baccalaureate (IB)

The IB Organisation (IBO) startede i 1968. Fra starten, var IBO afhængig af UWC’s input og samarbejde og den erfaring UWC havde med at tilbyde progressiv, interkulturel uddannelse, med fokus på praktisk læring. De to organisationer arbejde også i dag meget tæt sammen.

Efter seks år, hvor IB-programmet var testet på forskellige skoler, inklusiv UWC Atlantic College i Wales, blev det i 1975 en officiel anerkendt uddannelse. Uddannelsesprogrammer på folkeskoleniveau og karriererelaterede programmer er blevet udviklet i løbet af de sidste to årtier. Alle IB-programmer har samme mål: ”at opfordre elever i hele verden, til at være aktive, medmenneskelige og bevare lysten til at lære gennem hele livet, samt at skabe forståelse hos eleverne for, at andre mennesker, trods forskellige og anderledes synspunkter, også kan have ret.”

De forskellige programmer er vokset i popularitet grundet organisationens ry som ”gold standard” for international uddannelse, specielt for IBDP. I dag er der 5000 skoler, som uddanner 1,3 mio. elever i hele verden.

Hvilke fag kan man tage på IB?

IB Diploma elever vælger et fag fra hver af de seks faggrupper:


1. Sprog og litteraturstudier (Studies in Language and Literature)
2. Fremmedsprog (Language Acquisition)
3. Individer og samfund (Individuals and Societies)
4. Naturvidenskab (Science)
5. Matematik (Mathematics)
6. Kreative fag (The Arts) (I stedet for at vælge et fag i denne gruppe, kan eleven vælge et ekstra fag fra en af de andre faggrupper.

Normalt vælger man tre fag på standardniveau og tre fag på højt niveau, hvor det er forventet, at man ender med en større viden, forståelse og evner i faget, end hvis man havde taget det på standardniveau. Udbuddet af fag varierer på de forskellige UWC skoler, og udbuddet er ofte bestemt af den geografiske placering og hvilke fokusområder skolen vægter højest. 

Udover de seks fag, er der tre andre elemeneter af IB’en, som er centrale for filosofien bag IB programmet:

  1. Extended Essay (EE): Eleverne undersøger et emne som de finder særligt interessant, og udvikler evnerne til selvstændigt at researche og skrive på et niveau som kræves på universitetet. Opgaven er typisk skrevet i et af elevens seks fag, og må ikke være mere end 4000 ord. Eleverne får tildelt en vejleder, som støtter dem i både research og skriveprocessen.
  2. Theory of Knowledge (TOK): Dette fag opfordrer elever til at reflektere over naturen bag viden. Hvordan ved vi det, vi påstår vi ved? Man vurderes i dette fag på baggrund af en mundtlig præsentation og en skriftlig opgave på 1600 ord.
  3. Creativity, Activity, Service (CAS): Hjertet af programmet er at lære at tage ansvar, social udvikling, udvikle kreative evner og lære at være i naturen samt at møde andre med mennesker med empati. Eleverne deltager i en række projekter, som hjælper til at udvikle disse evner, samtidig med at de bliver engagerede i deres lokalmiljø.

Kombinationen af disse elementer, gør eleverne i stand til at udvikle deres evne til at analysere og evaluere information, effektivt kommunikere ideer og udvikle stærke argumenter. Alt dette er med til at forberede og ruste dem til at starte på universitetet eller anden videregående uddannelse. Derudover lærer eleverne at bruge deres egen kulturelle viden og forståelse i den akademiske læring og blive bevidste om dem selv, som tænkere, der er forbundet og afhængige af menneskerne omkring dem.

Yngre år

UWC-skoler er anderledes fra UWC Colleges, i den forstand, at de også accepterer yngre elever i alderen 18 måneder til 15 år. UWC Maastricht, UWC South East Asia, UWC Thailand og Waterford Kamhlaba UWC of Southern Africa, har alle yngre elever på skolen, som bliver undervist I de forskellige IB-programmer udbudt til forskellige aldersgrupper.

Ligesom for IBDP eleverne mener IBO, at den bedste måde at undervise børnehave- og folkeskoleelever, er gennem en holistisk uddannelse, med erfaringer i alt fra frivilligt arbejde, til kunst og gruppeopgaver – alt sammen indrammet af UWC’s praktiske læringsmodel. UWC mener at de yngre elever har den samme evne til at få gavn af den praktiske læring, som eleverne på IBDP, og programmet er opbygget således at der er rig mulighed for at stille spørgsmålstegn og undres, opdage, skabe, engagere sig og reflektere, udvikle sociale, følelsesmæssige og kreative evner.

NB: Der kan kun ansøges til IB Diploma i 2. og 3. g gennem UWC Danmarks ansøgningsproces

UWC Maastricht tilbyder International Primary Curriculum og International Baccalaureate Middle Years Programme (MYP) for de yngre elever, som inkluderer børnehave og folkeskole. Derudover tilbydes der Health and Welness Education Curriculum for folkeskoleelever og et specielt Curriculum Framework for eleverne i børnehavealderen..

UWC South East Asia har tre uddannelsesprogrammer, som inluderer IBDP. The Waterford Curriculum og IGCSE er programmer, som tilbydes til de yngre elever mellem 11 og 16 år.

UWC Thailand tilbyder IB Primary Years Program (PYP) for elever mellem 3 og 12 år, mens IB MYP er tilbudt til elever mellem 11 og 15 år. UWC Thailand har også et vuggestuetilsvarende program for de helt små mellem 18 måneder og 3 år.

Waterford Kamhlaba UWC of Southern Africa optager elever i alderen 4-15 år til deres programmer for yngre elever. UWC SEA’s concept based learning programme, K-12, er tilbudt til elever i alderen 4-7 år (børneskole), 7-11 år (junior skole) og 11-14 år (mellem skole). I det sidste år af mellemskolen starter eleverne på et to årigt International GCSE kursus.