Mette læste på Red Cross Nordic UWC i Norge og bor nu i København.

Hvorfor søgte du ind på UWC?

I sommeren 2010 vendte jeg hjem fra et år på ungdomsudveksling. Det var et år, hvor jeg havde mødt og levet i en ny kultur, men også fået venner på tværs af kontinenter. Det var ikke første gang jeg kastede mig ud i noget nyt, men det var bestemt det der fik mig tændt på at lære mere om verden og dens forskelligheder. Derfor besluttede jeg at starte i en pre-IB klasse i Danmark. Det var ikke et valg jeg fortrød, men resultatet blev en klasse med en masse danske elever, ligesom mig selv, hvor et par der havde boet nogle år i udlandet, grundet forældrenes job. Jeg var bestemt ikke utilfreds med mine forhold i Danmark, men da jeg hørte om UWC stod det mig klart, at det var en mulighed jeg måtte gribe. Det var den udfordring jeg til dels manglede i min hverdag og jeg glædede mig til at lærer om nye kulturer og møde og bo med fascinerende mennesker.

Beskriv kort din hverdag på skolen. Hvad husker du bedst?

Jeg husker at jeg sov for lidt og hvordan vi drak kantines kaffe, selvom den ikke smagte særlig godt.  Det der med søvn og kaffe er jo helt op til ens egne prioriteringer og valg, men når vi skulle øve til den næste forestilling eller det næste show, var det dog ofte lettest at mødes om aftenen, for der havde alle tid. Det gav også altid mening at bage kage sent om aftenen eller mødes til en kop te efter midnat. Når det var skyfrit, var der så mange stjerner, at man kunne kigge på dem i timevis, og når der var varslet nordlys turde man næste ikke lukke et øje, for tænk hvis man gik glip af det. Da den første sne faldt var alle oppe. Os der havde set sne før, havde travlt med at smile af de andre. Derudover elskede jeg at være oppe før alle andre om morgenen og se hvor stille stedet kunne blive. Når det er sagt, betyder det ikke, at jeg ofte stod så tidligt op. Da nætterne igen blev lyse, forsvandt grundene til at gå i seng, og lige pludselig sov vi alle sammen for lidt. På UWC fandt jeg ud af hvad det betyder at lære noget nyt hver dag.

Var du involveret i nogle interessante projekter, mens du var på UWC?

Jeg har altid involveret mig i et utal af projekter og aktiviteter, men på UWC var en af mine yndlings aktiviteter var at spille fodbold med en gruppe handicappede i nabobyen. Det var kun én time onsdag aften, men det var en time med de sødeste norske herrer som elskede spillet, men ikke kunne være med på et normalt hold. Jeg har aldrig set et andet menneske være så oprigtig stolt og glad for at score et mål, som de mænd var.

Derudover var jeg involveret i norsk rød kors' rollespil "På flugt". I mit første år deltog jeg selv og i mit andet år var jeg med som instruktør. Idéen med rollespillet er at give unge en idé om, hvad det vil sige at være flygtning. I 24 timer vader man rundt i kulde og regn med sin nytildelte familie. Man har mistet de fleste af sine ting ved den første grænsekontrol og mad er der heller ikke meget af. Det er udmattende og svært at holde humøret højt, specielt når næsten alle deltagere bliver sendt tilbage til deres hjemland kort efter deres ankomst til Norge. Dog synes jeg det er en fantastisk illustration af de forhold man kan møde, mens man flygter fra sit hjemland.

Hvad har du kunnet tage med videre i dit liv fra dit UWC-ophold?

Langt det meste! Venner, viden og værdier. Da jeg for tre år siden svarede på, hvad jeg ønskede mig var anderledes i mit liv, svarede jeg, at jeg godt kunne tænke mig at have 25 timer på en dag. Under mit UWC ophold lærte jeg, at ville jeg have en time mere om dagen, måtte jeg stå en time tidligere op. Sådan lever jeg stadig. Jeg siger sjældent nej til de muligheder jeg får, og jeg arbejder målrettet på at opleve de ting, jeg gerne vil. Jeg har venner verden over, som jeg drømmer om at besøge. Jeg har en evne til at prioriterer de ting jeg gerne vil og de ting jeg skal, som jeg ikke havde før, og så har jeg fået en del mere selvdisciplin. Før jeg tog på UWC, engagerede jeg mig tit i flere projekter, end jeg egentlig kunne overkomme. Nu har jeg lært mine grænser at kende. På den måde har jeg fået mere overskud i min hverdag, og jeg kan gå mere helhjertet ind i det jeg så vælger.

Hvordan mærker du din tid på UWC i dit nuværende sociale liv, studie og/eller arbejde?

Jeg er i øjeblikket i gang med et sabbatår, hvor jeg arbejder som lærervikar på en folkeskole. Der underviser jeg 8. årgang fast i geografi, og jeg kan ikke lade være at fortælle personlige, kulturelle historier, når vi kommer ind på forskellige lande. Da jeg for syttende gang sagde: "jeg kender en fra landet" troede mine elever ikke længere på mig. Så måtte jeg fortælle dem om UW. I løbet af det sidste år er jeg også blevet langt mere klar over, hvad jeg kunne tænke mig at lave videre i fremtiden, og det valg er baseret på oplevelser jeg havde mens jeg gik på UWC skolen. Rent socialt har opholdet givet mig et helt nyt netværk og gjort, at jeg tit sidder oppe på skæve tider af døgnet, for at fange venner i andre tidszoner på Skype. Hvor nogle sparer op til den nyeste iPhone eller den smarteste taske, sparer jeg op til at rejse videre ud i verden for at lære og se mere.

Hvordan tror du, at UWC vil have indflydelse i dit fremtidige liv og karrierevalg?

Som tidligere nævnt, tror jeg UWC har haft den helt afgørende betydning for hvilket studie jeg har søgt ind på. Mere kan jeg ikke sige endnu :-)

Hvem tror du kan få noget ud af et UWC-ophold - og hvorfor?

Jeg tror alle med den rette motivation kan få en masse ud af et UWC-ophold. Man skal ville det, for det kræver også en meget af en selv, men så længe man går fuldt ind i det og griber sine chancer, er det svært ikke at få noget ud af det. Om det er personligt, akademisk, socialt eller noget fjerde er måske forskelligt fra person til person, men det er klart, at man vokser som person. Jeg tror alle får vendt en del af deres holdninger på hovedet og enten bliver de forstærket, eller også lærer man, at verden er mere kompliceret end som så, og det skal man være klar på. Man bliver nødt til at være åben.

UWC er fyldt af så mange forskellige mennesker, idéer og personligheder, at man ikke kan sige en person får mere ud af det end en anden.